Om

Hvem står bag denne hjemmeside?

Mit navn er Michael Andersen. Jeg er en årgang 1967. Er gift med Jeannette og har 2 børn. Har beskæftiget mig med mange ting gennem mit liv. Er uddannet elektriker, læste videre til elingeniør på institut for energiteknik på Aalborg Universitet og i dag arbejder jeg med engrossalg af telekommunikation.

Min uddannelse på energisektoren på Aalborg Universitet er den primære årsag til, at vi besluttede at bygge et lavenergihus, som er grundlaget for denne hjemmeside.

Hjemmesidens formål er at vise, at det er muligt at leve et fint liv med total energiforbrug på 3.500 kWh til el, varme og kørsel (dog kun ca. 5.000 km pr. år). På sigt har vi planer om at producere og/eller lagre de resterende 3.500 kWh – deraf navnet nulenergibolig.dk.

Morale/filosofi

Selvom det er lykkedes at reducere vores energiforbrug til 10-15% af en dansk gennemsnitsfamilie, har jeg fuld liberal forståelse for, at man evt. ikke ønsker at leve på den måde.

Vi har udelukkende gjort det af lyst og interesse – for at vise, at det er muligt, og at man fortsat kan leve nogenlunde moderne 😊

Det er klart, at vi på sin vis er en speciel familie, da vi udover vores forskellige energispare tiltag i hjemmet heller ikke kører ret meget i vores bil (5.000 km pr. år), hvilket opnås ved at gå, løbe og cykle til job samt meget lidt ekstra transport til andre gøremål. Igen fuld forståelse for andre familier, der er nødt til at køre langt på job hver dag.

Håber derfor, at du læser denne hjemmeside af interesse og blot tager det til dig, du kan bruge.

God fornøjelse 👍